Statistik og målsætninger
jul 19th, 2010 by Bjarne
For tre år siden afslørede jeg nogle rent statistiske målsætninger i forhold til mine rejser.
Siden har jeg egentlig ikke spekuleret så meget over det, hvilket jeg er meget godt tilfreds med. Det beviser jo bare at den målsætning som stadig er langt vigtigere for mig end noget andet, simpelthen er det at rejse og opleve så meget så muligt.
Men nu har jeg så alligevel kigget lidt på de gamle målsætninger:
Mål: 100 lande hvor jeg har rejst mindst en uge. I 2007 var jeg nået op på 91, i dag 95 (og om en god uges tid er jeg på 96, for så kommer Østrig med på listen).
50 lande hvor jeg har rejst mindst 14 dage. Her er jeg gået frem fra 45 til 49, og inden årets udgang skulle målet være nået (Mexico vil så være kommet med på listen).
Værre ser det ud med målsætningen om at der bør være mindst 25 lande hvor jeg har rejst i en måned. Her har jeg kun forbedret mig fra 14 til 16, så der er lang vej igen.
Målsætningen om at have overnattet i mindst 1000 byer som jeg kan sætte navn på skulle til gengæld kunne blive nået om 5 dage!
Her er jeg gået frem fra 864 til 996. Og efter at have tilbragt den kommende nat hjemme i Odense, regner jeg med de følgende nætter at besøge Torino, Aosta (i Norditalien) og to byer i Schweiz. I øvrigt har jeg en anden opgørelse der siger, at jeg allerede har overnattet i 1019 byer. de sidste kan jeg bare ikke sætte navn på.
Jeg fik også laver en målsætning om at der bør være mindst 150 lande hvor jeg har overnattet i mere end én by. I 2007 var jeg på 135 lande. I dag er jeg på 145, og ved årets udgang skulle jeg gerne være på 148 (med Østrig, Libyen og og Kiribati tilføjet).
Og hvad angår målet om at der skal være mindst 25 lande hvor jeg har overnattet i mindst 10 forskellige byer, SÅ ER MÅLET NÅET!!! idet jeg er gået frem fra 19 til præcis 25 lande!
Med målsætninger om at have overnattet på 200 øer er jeg gået frem fra 167 til 188 øer, og her forventes Mallorca, Ibiza, Djerba (i Tunesien), Kiritimati (juleøen) og Midway Atoll at blive tilføjet inden årets udgang.
En målsætning jeg - i modsætning til alt det andet - hele tiden har haft for øje, er naturligvis målsætninger om at have rejst i alle verden lande. I 2007 manglede jeg 15 lande, i dag mangler jeg 6 ( + Vatikanet hvis jeg skal følge DBKs 24-timers regel). Jeg har udtalt at jeg stiler efter at nå dette mål inden jeg bliver 65. Og det tror jeg stadig på kan lade sig gøre.

Hej Bjarne,
Det er jo ganske imponerende de bedrifter du allerede er oppe på, men det er da nogle lidt halvbesværlige lande med hensyn til visum og sikkerhed du mangler. Hvordan planlægger du for eksempel at besøge Afghanistan og Saudi Arabien?
Beklager det meget sene svar, men jeg har rejst rundt i Alperne på det sidste og ikke tænkt så meget på bloggen.
Det skulle være muligt at komme ind i Saudi ved at tilslutte sig en turistgruppe, og hvad Afghanistan angår skulle det være muligt at flyve ind og ud af Kabul.
Men du har ret, det er nogle ret besværlige lande jeg mangler, og der er jo også en årsag til at jeg ikke har været der før.
Hej Bjarne!
Det lyder godt, med dine målsætninger. Jeg hepper på dig (i overført betydning)
Mht. Afhanistan, så planlægger jeg selv en tur dertil inden for de næste par år. Jeg har tænkt mig at tage en gruppetur for at komme rundt i dette spændende land. Se fx Hinterland Travel, der har stor succes med deres ture (ja, selveste Tony Wheeler har brugt dem):
http://www.hinterlandtravel.com/
Som du kan se, har de forskellige itineraries alt efter temperement, og priserne er yderst rimelige.
Min tvillingebror, Jakob, og jeg er ved at planlægge en tur til Eritrea i efterårsferien. Har du nogle gode erfaringer om must-see steder i Eritrea?
Mvh.
Anders
Hej Anders
Undskyld det sene svar. Har været i København på det sidste for at se Caroline Wozniacki spille, så jeg har ikke lige checket bloggen på det sidste.
Mange tak for tippet med hensyn til Afghanistan. Det er noget jeg helt klart vil kigge nærmere på.
Jeg vil ikke påstå at der er noget absolut “must see” i Eritrea, men det er et charmerende og - som jeg oplevede det - ganske fredeligt land at rejse i. Jeg var der ca. 14 dage for godt og vel 5 år siden, hvor jeg var i hovedstaden Asmara, havnebyen Massawa og en mindre by (Keren hed den vist). Ud for Massawa er der en del mindre øer i Rødehavet, som det skulle være muligt, men ret besværligt at komme ud til. Jeg nåede det ikke. Men jeg synes i hvert fald at Massawa er et besøg værd, og Asmara er en smukkere end de fleste hovedstæder.
Hej Bjarne
Tak for tippet. Vi planlægger helt sikkert at komme ud på Dhalakøerne, som du omtaler. Der skulle være meget uberørte kolarrev og dermed noget af den flotteste dykning i Rødehavet.
Det synes jeg lyder godt. Selv ærgrede jeg mig en del over at jeg ikke nåede at få arrangeret en tur derud.