Juba, Sydsudan - ekstremt fattigt og hundedyrt
jul 5th, 2010 by Bjarne
Først nogle få uger før jeg drog afsted mod Afrika, blev jeg klar over, at det var muligt - uden de store problemer - at komme ind i det sydlige Sudan.
Jeg havde ellers fået tudet ørerne fulde af, at danskere - på grund af muhammedtegninger - ikke kunne få indrejsetilladelse til Sudan.
Men hvad det sydlige Sudan angår, stiller sagerne sig noget anderledes. Man skal blev skal blot have en såkaldt rejsetilladelse. Den kan fås ved grænsen, men for en sikkerheds skyld fik jeg den allerede på den sydsudanesiske regerings kontor i Kampala.
Jeg skulle lige igennem et kortvarigt personligt interview, men manden jeg snakkede med var yderst venlig. Han trykkede mig - gang på gang - i hånden og sagde, at han holdt meget af de her folk der bare rejste rundt for at opleve. Og så blev jeg ellers udstyret med dette stykke papir:
Og sådan gik det til at jeg kunne tage på en smuttur fra Uganda og ind i Sudan.
Jeg kørte dertil med LOL Express og det tog det meste af et døgn…
Det var en hård bustur - ikke noget at grine af…, men jeg kom ubesværet over grænsen og frem til Juba, hovedstaden i Sydsudan.
Jeg har lige læst et indlæg om Juba på udenrigsministeriets hjemmeside. Der står bl.a.:
Forestil dig en container indrettet med senge.
Sådan bor en stor del af de hjælpearbejdere og FN-folk, der i tusindvis er strømmet til Juba, siden en fredsaftale i 2005 satte en stopper for 21 års borgerkrig. Pris: 600 kr. pr. nat, hvis man er heldig. Ofte 900, helt op til 1.200 kr. for et vinduesløst containerrum.
– Det er skamfuldt, hvad der sker her. Der bliver spekuleret groft i den massive tilstedeværelse af donorer og bistandsmidler, siger Gopika Dass, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Juba.
Siden fredsaftalen er priserne i Juba eksploderet i samme takt som befolkningsvæksten, der på tre år har forvandlet en krigshærget småby på 50.000 indbyggere til et kaotisk klondike på over en million mennesker. Juba bliver af mange betragtet som verdens dyreste by. Og man forstår det når mellemgode restaranter serverer pizzaer for op til 175 kr. ….
Ja. ja, ja…. Det er rigtigt at Juba er forbløffende dyr i forhold den ekstreme fattigdom men ellers oplever, men enten er ovenstående dybt overdrevet, eller også har forholdene ændret sig noget inden for det sidste år.
Jeg fik et rimelig pænt hotelværelse for lidt over 400 kr., ganske vist 2-3 gange så dyrt om det ville have været i Uganda, men trods alt ikke mere end vesteuropæiske priser.
Og hvad fødevarer angår, så kan jeg konstatere at jeg brugte ca. 50 kr. om dagen de par dage jeg var der.
Hotellet kunne dog ikke leve op til det som skiltet her lover…
.. De serverede nemlig samme faste menu dag efter dag…
Som tidligere skrevet, var det noget af et problem at fotografere. Så snart jeg hev kameraet frem, blev folk mistænkelige. Mest fordi de ikke ønskede at få udstillet deres fattigdom. Et sted blev jeg antastet af nogle militærfolk som ville have mig til at udlevere min “film”, fordi jeg åbenbart havde taget billeder af en samling hytter, som jeg ikke måtte fotografere.
Jeg slettede billederne og slap - med lidt besvær - for videre tiltale. Men jeg blev lidt nervøs, så da jeg tog nedenstående billede havde jeg omhyggeligt spurgt om tilladelse først.
Lidt billeder fik jeg dog taget rundt omkring i denne by, som ikke synes have noget centrum, men som bare virker som en kæmpestor forarmet landsby, der strækker over et enormt landområde.
