1985 Papua Ny Guinea - Sikkert eller usikkert?
jan 25th, 2010 by Bjarne
Hermed en sidste lille historie fra mit besøg I Papua Ny Guinea. Den er et typisk eksempel på at lokale ofte kan være mere bekymret for ens sikkerhed end man selv er.
Jeg befandt mig i byen Wabag i Enga-provinsen.
Jeg var ankommet til byen på ladet af en lastbil som var bumlet hen over de mudrede grusveje i Ny Guineas højland. Og jeg prøvede nu at komme ind på det eneste hotel i byen som lå centralt placeret.
Der var et gitter foran døren. Efter nogen tid kom en forskrækket udseende mand til syne.
Kan jeg bo her? spurgte jeg.
Efter at have betænkt sig lidt åbnende manden døren og skød gitteret til side.
Da jeg endelig var blevet lukket ind forklarede jeg ham, at jeg havde tænkt mig at overnatte.
Da manden – som i øvrigt var hotellets direktør - så lidt tvivlrådig ud, tilføjede at jeg da godt vidste at de lå at par andre lidt dyrere hoteller i byen.
- Ja, sagde han og livede pludselig op, der ligger i meget fint hotel oppe på bakken i udkanten af byen!
- Ja, men jeg vil hellere bo her, svarede jeg.
- Nå…. Manden så lettere desperat ud. Men et værelse fik jeg da. Han beklagede meget at der ikke var bad og toilet på værelset, og at jeg var nødt til at gå ud gennem gården for at nå frem til toiletterne.
– Men, stammede han. - Få endelig fat i en af os, hvis du skal derud, og hold dig fra de folk som sidder og drikker derude…
Faktisk forløb mit besøg på hotellet ganske problemløst. Jeg spiste der også om aftenen, og husker en samtale med tjeneren der forløb nogenlunde således:
- Could I have some beer…
- How many?
- I just want a beer… to my meal… (kom jeg til at sige)
- Two beers?
Jeg rettede straks mit dårlige engelsk. – No, just a beer for my meal.
- Four beers?
Efter nogen tid fik jeg forklaret ham at jeg forbavsende nok kunne nøjes med en enkelt øl.. ad gangen…
Jeg slutter med lidt typiske billeder fra byerne i højlandet:
