Tyveri og “overfald” (Frankrig 1984)
jan 17th, 2010 by Bjarne
Efter en længere pause - først og fremmest fordi jeg har været uden computer i lang tid, men også fordi jeg har travlt med teaterarbejde – fortsætter jeg nu mine rejseerindringer. Forvent ikke nye historier hver dag, men med nogle dages mellemrum, skal der nok dukke noget op.
Jeg nåede frem til 1984. Det år rejste jeg bl.a. rundt i Frankrig. Beretningen derfra bliver desværre uden billeder, simpelthen fordi jeg allerede inden for de første dage på turen mistede mit kamera. Og det ærgrer mig den dag i dag, at jeg ikke købte et nyt kamera, ikke kun fordi jeg nu mangler billeder fra de mange interessante steder jeg besøgte I Frankrig, men også fordi jeg mangler billeder fra Færøerne, som jeg fortsatte videre til via England og Skotland.
Men nu til selve historien., som består af et par oplevelser jeg havde inden for samme døgn i Cannes.
Jeg var lige ankommet til byen. På vej over gaden blev jeg pludselig antastet af tre sigøjnere…
Det så ud til at være en mor og hendes to børn, en dreng og en pige. De snakkede til mig, grinede og viftede mig om næsen med nogle billeder. Det virkede mildt sagt påtrængende, så jeg skubbede dem lidt arrigt til side. Rent instinktivt stak jeg derefter min hånd i lommen for at mærke tegnebogen…
Væk…
Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at det var sigøjnerne der havde stjålet den, og da de mildt sagt ikke virkede særlig skræmmende, var det ikke noget problem at tage fat i dem. Jeg linede dem op ad en husmur, og gjorde det helt klart for dem at jeg ville have min tegnebog tilbage aldeles omgående.
De rystede på hovederne og trak deres tøj til side, for at vise mig at de slet ikke havde nogen steder hvor de kunne gemme tegnebogen. Konen blottede totalt først de øvre, så de nedre regioner. Intet her, intet der.. Jeg fik alt at se(!), blot ikke ikke min tegnebog…
Jeg var usikker på, hvad jeg skulle gøre og begyndte at true med politiet. Men til alt held var der en forbipasserende som blandede sig i sagen.
- Han har den i skoen, sådan gør de altid! Manden pegede på det mindste af børnene, en dreng på en 8-10 år (som åbenbart gik med meget store sko…).
Men ganske rigtigt, manden hev skoen af drengen og vupti, tegnebogen kom til syne…
Jeg takkede ham, og lod sigøjnerne gå. Jeg orkede ikke at tilkalde politiet.
Sent om aftenen skulle jeg med et nattog til Bordeaux.
Et tog kommer ind på den perron hvorfra jeg ved Bordeaux-toget skal afgå. Jeg mener ikke, at det er det rigtige tog, men da jeg ikke er helt sikker, går jeg hen og spørger en togkontrollør som netop er steget ud af toget.
Jeg spørger ham på engelsk, og gør det så tydeligt som muligt, men han negligere mig totalt.
Jeg bliver irriteret. Jeg ved jo, at det kun er fordi jeg ikke snakker fransk til ham, så da jeg vender mig bort snerrer jeg:
- Learn some English…
Det forstod han! Han styrter frem imod mig, griber fat i mig, og tvinger mig baglæns ned på en bænk. Så løfter han den højre hånd og knytter næven, som om han vil hamre mig en på hovedet…
Dog tøver han, holder blot næven truende foran mit ansigt. To andre kontrollører kommer styrtende og griber fat i ham.
Jeg bliver så arrig, at jeg begynder at true med at tilkalde politiet!
- No, no, no, no. En af de tililende kontrollører vifter afværgende med hænderne og ryster vildt på hovedet. - Vi skal nok tage os af ham…
- Ok, siger jeg så, og sikrer mig lige at det ikke var det tog jeg skulle med.
Jeg bliver trøstet lidt af et par ældre damer, som finder kontrollørens opførsel dybt beklagelig. Snart kom det rigtige tog, og jeg begiver mig på en natlig rejse til Bordeaux.
Først da jeg sidder i toget, opdager jeg at mit kamera er forsvundet… Jeg havde ikke brugt det de sidste dage, og det blev muligvis stjålet i et tog nogle dage før. Først nu fik jeg for alvor grund til at henvende mig til politiet!
Jeg skal lige tilføje, at jeg senere har fået forbedret mit franske ordforråd en smule, så jeg nu kan starte med lidt brokker på fransk, inden jeg slår over engelsk. Og det tror jeg nu er meget klogt…
