1983 (Indien) Cleanliness is next to godliness
dec 23rd, 2009 by Bjarne
BJARNE KALENDER “LÅGE” nr. 24
Jeg beklager dybt at denne historie kommer lidt for tidligt, og jeg beklager endnu mere at jeg ikke kan bringe billeder.
Årsagen er at min computer brød sammen i går. Jeg fik klaret at skrive ved hjælp af min notebook, men kunne ikke sætte billeder ind (som ellers var væsentlige i mine sidste historier). I dag kunne jeg så heller ikke bruge notebooken fordi den var så virusinficeret at jeg ikke kunne skrive på den. Så jeg har måttet gå et helt andet sted hen for at skrive denne historie.
Men nu til historien::
“Cleanliness is next to godliness” sådan stor der på et skilt på banegården i Howrah, Calcutta. Men det kan være lidt svært at levr op til når tilstandene er som de er.
Jeg var ankommet til Calcutta fra Bangla Desh. Straks jeg kørte gennem byen kunne jeg fornemme at det var noget af det forfærdeligste jeg havde oplevet. Kaotisk, et mylder af mnnesker, busser hvor folk sad på taget.
For mange mennesker var vandet, der løb i rendestenen, tilsyneladende deres eneste vandforsyning. Børn sked i det samme vand som andre vaskede op i…
Manges “hjem” bestod af nogle tæpper eller stof som var hæftet op omkring en væg eller lignende. Blot så der var en lille smule læ.
Jeg gik rundt og filmede lidt diskret, for senere at kunne vise andre hvordan forholdene var.
Først sidst på aftenen kom jeg til at tænke på at det var den 24. december…
For nu lige at hjælpe lidt på julestemningen, skal jeg dog sige, at jeg også besøgte Calcutta i 2002. Og da var forholdene forbedret ganske kolossalt.
Der er alligevel noget i denne verden som bliver bedre.
God jul!

Kære Bjarne !
Det har været en vidunderlig julekanlender at følge og jeg har nydt at læse hvert et indlæg….jeg synes det har været ret interessant at læse om dine rejseoplevelser, hvor du har haft en distancerende tidsramme i dine beskrivelser…håber du får ordnet alt det rigitg trælse med virus i computeren….har også prøvet det for et par år siden…surt show…..
Men rigtig glædelig jul til dig og håber du får en dejlig og fredelig jul med lækker mad og alt, hvad der hører til …..
Mange tak skal du have, og glædelig jul. Jeg regner med at fortsætte mine historier så snart jeg får lidt check på computeren. Men så bliver det med nogle dages mellemrum at jeg kommer med nye rejseberetninger,
Tak for en spændende kalender, det er altid en fornøjelse at læse om dine rejsebedrifter i den forunderlige verden vi lever i. Det er ihærdigt at du få bragt de sidste kalenderhistorier trods virus-problemer på computeren!
Glædelig jul!
/Jakob