1983 Rundt om Jorden
dec 22nd, 2009 by Bjarne
BJARNES KALENDER “LÅGE” nr. 22
I 1983 foretog jeg min første jordomrejse. Den varede en måned og gik over Bahrain, Perth i Australien, Tahiti og et par steder i USA.
Jeg måtte bagefter sande, at selv om jeg så mange interessante ting, så var de meget forskelligartede steder og den forholdsvis korte rejsetid ikke nogen specielt god kombination. Bagefter stod jeg tilbage med en følelse af ikke helt at have fået samling på mine oplevelser. Eller som nogen siger, at sjælen ikke rigtig fulgte med.
Men ok, efter nogle få dage I Bahrain, var jeg en uges tid på den australske vestkyst. Her besøgte jeg bl.a. Rottnest Island ud for byen Fremantle. På denne ø kan man oplave quokkaerne, som er nogle rottelignende dyr i familie med kænguruen.
Jeg havde lejet en cykel, og kørte rundt for at finde dem. Jeg var lige ved at opgive, da jeg på et tidspunkt satte mig ned for at hvile mig og studere nature. Men så var de der! De skulle lige se, hvad jeg var for en underlig en, så de kom hoppende helt hen til mig..
Jeg fik taget et par billeder og lidt smalfilm, men ind imellem var det lidt svært, fordi de var så nysgerrige at de kom helt hen og snusede til kameraet.
Den næste uge blev tilbragt på Tahiti og nogle omliggende øer. Jeg havde altid følt mig tiltrukket af Tahiti, men måtte erfare ar øen er ekstremt dyr og ikke specielt interessant. Men jeg nød til gengæld nogle af de andre øer. Moorea og Huahine.
Så kom turen til USA. Jeg var nødt til at gense Las Vegas. Mit sidste besøg havde givet mig håb om at jeg kunne vinde en masse penge i poker…
Jeg var der tre dage, men havde kun en enkelt hotelovernatning. Ellers spillede jeg bare poker. Ret dumt. Træthed har selvfølgelig indvirkning på hvor skarpt man spiller. Så jeg vandt ingen formue, men satte til gengæld heller ikke noget til af betydning.
Jeg fløj videre til St. Louis og derfra med bus til Chicago, som blev sidste stop på rejsen.
Jeg dryssede rundt i downtown Chicago for at finde et hotel.
På et tidspunkt kom jeg ind på en eller anden bæverding, og her mødte jeg en høj neger som stod der med blodskudte øjne og kæftede op. Et eller andet med, hvad fanden jeg havde tænkt mig, osv…
Jeg svarede stille og roligt, at jeg havde tænkt mig at spørge ham, om han måske kendte et billigt hotel et sted i området…
Og så knækkede han fuldstændig sammen og begyndte at grine. Derefter forklarede han mig at de fleste billige hoteller var blevet revet ned, men han kunne dog anvise mig et overnatningssted til en rimelig pris. Og det lykkedes da også.
Lidt venlighed kan løse mange problemer.
