Efter en enkelt nat i Casablanca..

… fløj jeg videre ned til Laayoune i det okkuperede Vest-Sahara…

..en by der er vokset kolossalt siden den blev okkuperet af marokkanerne i 1975. Den virker mere moderne end nogen marokkansk by, men er spækket med sikkerhedsfolk og FN-personale. Jeg blev der et par dage inden jeg vendte tilbage til det egentlig Marokko.

Efter en lang bustur nordpå gennem ørkenen nåede jeg frem til byen Tan Tan i den sydligste del af det oprindelige Marokko.

Det er synd at sige at byen er specielt spændende så det gik hurtigt videre nordpå til Tiznit

Efter at have tilbragt juleaften her med en god middag på et rimelig godt hotel begav jeg indad i landet til den lille by Tafraout i Anti Atlas-bjergene..

Jeg blev her nogle dage og brugte tiden på en udflugt i bjergene gennem spændende landskaber..

.. og med gåture i oaserne mellem bjergkløfterne..

Flere steder så jeg forladte - nu helt ubeboede - berber-landsbyer..

Efter Tafraout gik det videre med jeep nordpå..

Til byen Taroudant, som også kaldes “lille Marrakesh”, måske på grund af det livlige torv, hvor der ligesom på Djemaa el Fna bydes på slangetæmmere, historiefortællere og meget andet..

Efter en omvej over Agadir kom jeg så videre til Marrakesh. Jeg har været der før, men jeg skulle lige gense Djemaa el Fna..

Og så en tur ind i souken, hvor man måtte tage sig i vare for cyklister og knallerister som mosede sig vej mellem de gående..

Det blev også til et gensyn med de gamle kongebyer Meknes..

.. og Fez, hvor jeg nytårsdag havde lejet mig ind på et ret godt hotel med en flot udsigt..

Det var dog for koldt til at poolen kunne friste.
Jeg var naturligvis også inde og fare vild i medinaen..

Marokko-turen sluttede hvor den begyndte - i Casablanca, hvor jeg lige nåede at studere Hassan d. 2. moskéen, som er verdend trediestørste moské og den med den højeste minaret (210 meter). Det er til gengæld en meget ny moské, idet den blev færdigbygget i 1993.

Men jeg kan da sige at jeg har haft en fin tur gennem det sydlige Marokko. Fra Tan Tan til Tiznit, hvor jeg tilbragte juleaften på et godt hotel og med vin til maden. Derfra til den charmerende by Tafraout, hvor jeg havde en flot udflugt i Anti Atlas- bjergene. Efter et par dages ophold der fortsatte jeg til byen Taroudant (også kaldet lille Marrakesh, på grund af den centrale plads, som ikke står meget tilbage for Djemaa el Fna i Marrakesh. Kom lidt tilfældigt videre med en bus til Agadir og så til Marrakesh.

I Agadir blev jeg ramt af et ret voldsomt anfald af diarre, som indbefattede både feber og rysteture, men jeg kom heldigvis meget hurtigt over det igen. Ellers har turen såmænd været ret fredelig. Jeg har været med busser og deletaxaer gennem smukke byer og landskaber, men man kan trods alt godt se, at der er sket en hel del med landet siden jeg var i Marrakesh i 1975.
Videreturen bliver nu med tog, i først omgang til Meknes.

Om ikke før, så skal jeg nok få skrevet på bloggen igen om en lille uges tid. Og så bliver det med billeder, for det tidspunkt er jeg kommet hjem.   

En taxachauffoer fik hurtigt grebet fat i mig da jeg kom ud, og jeg valgte at tage med ham, selv om han havde to andre passager i bilen. Dette burde jo goere det billigere, men nej. Efter at have sat de andre af og koert mig et kort stykke vej videre til hotellet, forlangte han en pris paa 60 dinarer, hvilket klart forekom mig at vaere for meget. Jeg sagde derfor til ham at jeg lige ville checke med hotellet, dels om de havde plads og dels om hans pris var ok. Det protesterede han voldsomt imod, man han kunne dog ikke forhindre mig i at gaa ind paa hotellet og spoerge. Her fik jeg saa at vide at prisen ikke burde vaere over 20 dinarer.

Ok taenkte jeg, saa giver jeg ham det. Men det ville han slet ikke modtage, saa enden paa det hele blev, at han gik sin vej uden at faa betaling. No problem, sagde de til mig paa hotellet. Vi kan alligevel ikke li ham…

Jeg tror naesten jeg er den eneste turist paa hotellet. Stort set alle andre er FN-folk af forskellig national observans. Men selv om stemningen er lidt speciel, saa synes her saamaend at vaere fredeligt nok.

I morgen begiver jeg mig langsomt nordpaa igen. Jeg har koebt en busbillet til Tan Tan, som ligger i den allersydligste del af det egentlig Marokko.    

Liberia: Har jeg planer om at besøge i april måned, og tilslutter mig evt. en tur i landet som skulle arrangeres af WANT expiditions (Akos Hivekovics). Men jeg har hørt fra ham, at det ligger lidt usikkert med turen, fordi der har været en del sammenstød i Liberia på det seneste, og der skal i øvrigt være valg til januar.

Libyen: -er helt uden for rækkevidde for tiden. Der kræves stadig visum, men samtidig har man pt helt lukket for udstedelse af visum  på grund af fornyede kampe i kystregionerne!

Saudi Arabien: Jeg har kontakt med et rejseselskab i USA som tidligere har arrangeret rejser dertil. Jeg fik på et tidspunkt at vide, at Saudi nu igen havde åbnet for turistgrupper. Men dårligt havde jeg tilsluttet mig en rejse før jeg fik at vide at saudierne nu igen havde lukket helt for turistvisum. Jeg kan kun håbe at de lukker døren på klem igen, inden så længe, så jeg alligevel kan komme af sted til oktober måned.

Afghanistan: Der er et engelsk selskab (Wild Frontiers) som har en rejse til Tadsjikistan og det nordlige Afghanistan på deres program i juni måned. Det er pokkers dyrt, men jeg er samtidig lidt urolig for at rejse til Afghanistan på egen hånd. Ikke kun på grund af sikkerheden, men også fordi det kan vise sig vanskeligt at komme ret meget omkring. Så det er tænkeligt at jeg tilslutter mig denne mulighed.

Sudan (d.v.s. nordlige Sudan): Jeg har endnu ikke checket op på mulighederne. Og ved ikke om det med Muhammed-tegningerne stadig blokerer for at få visum som dansker.

Alt i alt ser det lidt sort ud med hensyn til at nå det hele inden d. 11/2 2013! Men jeg kun nu også leve med at der går et eller to mere inden jeg når at have sat min fod i alle lande!

Jeg skal stadig have mine rejser til at gå i hak med mit engagement på Nedergadeteatret, og da jeg i år skal instruere et stykke som får premiere i februar, skal jeg have prøver hele vinteren igennem.

Derfor er min eneste muligheder for at få lidt varme og styret min rejsetrang, at tage af sted omkring juletid, hvor vi alligevel holder lidt pause fra teatret. At skulle gå herhjemme lige fra 1. november til 1. marts ville bare være for meget, så jeg har nu kigget lidt på mulighederne.

Det skal jo gerne være et sted, hvor der er rimelig varmt. så det første jeg kiggede på var de steder i Caraibien, hvor jeg endnu ikke har sat min fod. Men jeg er nok lidt set ude, eller også er det bare så satans dyrt i julen. I hvert kunne jeg ikke finde noget for under 8000 kr for flybilletten alene.

Jeg har selvfølgelig også tænkt på Libyen (igen igen), men det er nærmest umuligt at skaffe sig reel oplysning om mulighederne lige nu, så hvad det angår venter jeg.

Og så kom jeg til at tænke på Marokko. Jeg kunne godt tænke mig at gense Marrakech. Det er 35 år siden jeg sidst har været der, og der er sikkert sket en del siden da. Desuden - lidt længere sydpå - ligger Vestsahara (det tidligere spansk Sahara) som nu er besat af Marokko, og der har jeg faktisk ikke været før. Det ligger ca. på linje med De Kanariske Øer, så man må gå ud fra at der er en rimelig temperatur.

Summa summarum, jeg har købt en flybillet til Casablanca via Madrid, og derfra en billet videre til Laayoune, hovedstaden i Vestsahara. Jeg satser så på at kunne tage over landjorden tilbage til Casablanca, og bl.a. komme igennem Marrakech på vejen.

Så jeg springet altså julen over i år og får lidt pause fra Ivanhoe, og det tror jeg egentlig vil være gavnligt - i hvert fald for mig selv.

Fra byen Mae Sai i Thailand…

..er det muligt at passere denne grænseflod…

…og komme på en smuttur ind i Burma (Myanmar)…

…endda uden visum - men de beholder ens pas ved grænsen, så det er begrænset hvor længe man kan blive der.

Grænsebyen (på Burma-siden) hedder Tachileik, og hermed nogle billeder derfra:

Via Chiang Mai rejste jeg tilbage til Bangkok, hvor jeg havde lidt svært ved at få øje på de meget omtalte oversvømmelser..

Dog.. Da jeg tog ud til floden som løber gennem Bangkok, kunne jeg godt se at den var meget tæt på at oversvømme de centrale dele af byen..

Så jeg kunne meget vel forstå, at folk i området havde forberedt sig mod yderligere oversvømmelser ..

Lidt uden for byen ligger Wat Rong Kun eller det hvide tempel, der - selv om det er meget nyt - er et af Thailands mest berømte templer. Det vurderes at være færdigudbygget om 70 år. men jeg kunne faktisk ikke rigtig se hvad det var der manglede.

Jeg fortsatte fra Chiang Rai op til det allernordligste Thiland, til det som kaldes Den Gyldne Trekant, et sted som i sin tid var et af de helt store centre for opiumdykning.  I dag er - i hvert fald den thailandske del - mere et center for turisme, men over grænsen til Burma foregår det stadig om end i mindre udstrækning en tidligere.
Hotellet hvor jeg boede og hvorfra det første billede er taget lå særdeles tæt på både Laos og Burma.

Når man sejler bare nogle få hundrede meget op ad Mekong-floden til et sted som dette, så er man rent faktiski Burma..

..og smutter man over på den anden side af floden (hvor jeg lige fik lov til at gå i land), så er man i Laos!

Og så et hurtig smut over floden og man er tilbage i Thailand…

Sidste del af min rejse følger så i morgen med billeder fra Burma og fra et - ikke helt - oversvømmet Bangkok.

..gik det videre med natbus til Banaue..

… hvor jeg straks fik hyret en guide (eller rettere det var vist ham der fik hyret mig) til at køre mig lidt omkring i landskabet.

Opbygningen af risterrasserne blev - i følge min guide - påbegyndt allerede for omtrent 3000 år siden (andre kilder siger 2000 år), og systemet fungerer den dag i dag. De spreder sig over et meget stort område, og jeg nåede da også ud til nogle af de andre byer i nabolaget. På det næste billede er min guide ved at forberede sit betelnødstyggeri, mens jeg selv beundrer landskabet og senere fik mig en gåtur mellem markerne.

Turen med natbus fra Manilla havde været hård, så da jeg efter nogle dages ophold vendte tilbage, valgte jeg at rejse om dagen og i to etaper. Jeg stoppede op i den lille by Solano, og installerede mig på dette hotel:

Prisen for værelset? Ca. 150 kr.!

Så er jeg ved at være fremme ved den sidste del af min rejse. En af de nærmeste dage (med lidt held i morgen) viser jeg billeder fra det nordlige Thailand.

…fortsætte jeg derfor med færge sydpå, et døgns rejse ned til Cebu City:

Cebu og ret turistplaget, så efter et døgns ophold fortsatte jeg til øen Bohol, hvor jeg var et par dage i byen Jagna. En ganske charmerende by. Blot var det hotel jeg boede på plaget af omfattende juleudsmykning og utidig julemusik! Jeg fik at vide at man begyndte at “jule” på Filippinerne allerede i september måned.

Herfra gik det videre til Camiguin…

…en ø der har flere vulkaner i forhold til sin størrelse, end noget andet sted på vor klode.

Og så til Mindanao, Filippinernes næststørste ø, der efter sigende er et risikabelt sted at besøge, på grund af muslimske ekstremister der har det med at kidnappe folk, men hovedbyen Davao skulle dog være et ret sikkert sted, så der valgte jeg at bruge et par dage (selv om jeg egentlig ikke syntes der var så meget at se).

Byen, der er Filippinernes næststørste er i indbyggertal lidt større en København, men har en enorm udstrækning. I areal skulle den være den næststørste by i verden.

Herfra fløj jeg tilbage til Manilla og begav mig nordpå til risterraserne, hvilket jeg synes var nok så spændende. Det vil jeg vise nogle billeder fra i morgen - eller i overmorgen!