bjarnes berejste blog…

Her lige et par ord og lidt billeder fra min seneste smuttur, som gik til Balearerne, nærmere bestemt Mallorca og Ibiza.

Det første sted hvor jeg fik installeret mig levede fuldt ud op til mine værste forestillinger om Mallorca. Jeg havde valgt hotellet fordi det var overraskende billigt i forhold til standarden, og havde desuden en fremragende morgenbuffet, og udsigten fra mit værelse var såmænd heller ikke at kimse af:

Men det var en mastodont af et hotel, brugt af utallige turistgrupper, og med en kæmpe swimmingpool. Jeg havde kun værelse med morgenmad, men de fleste var på “all inclusive”, dvs. inklusiv al spisning samt  drikkevarer.  Jeg havde indtryk af at de fleste sjældent forlod hotellet i al den tid de var der.

Jeg troede egentlig det var lidt passé for danskere at tage til Mallorca, men det synes absolut ikke at være tilfældet. Jeg hørte utrolig mange som snakke dansk, og i det kvarter hvor ovennævnte hotel lå var der både en restaurant Shu-bi-du-a og en restaurant Palmehaven, hvoraf specielt sidstnævnte reklamerede med de mest typiske danske retter.  Jeg frekventerede dog ingen af stederne, men kunne ikke lade være med at drysse ind på café Rottehullet, som blev drevet af en dansk dame, som havde haft stedet i 25 år. Det var - ikke overraskende - mest danskere som kom der, men det var gennemgående stamkunder, nemlig fastboende danskere og ikke turister.

Efter at par dage valgte jeg at flytte ind på et hotel midt i Palma. Prisen var den samme, standarden langt ringere, men jeg følte mig nu alligevel bedre tilpas der.

Her lidt billeder fra Palma:

Det mauriske islæt kunne spores hist og her, specielt ved disse såkaldte arabiske bade:

Jeg synes jeg skulle et lille smut ud i landskabet også, og besøgte byen Alcudia på nordsiden.

Den gamle del er omgivet af en velbevaret bymur, men byen var plaget af et massivt opbud af turister, og mange af gaderne var spækket med souvenirboder.

Jeg nåede også lige et smut til Ibiza. Jeg var godt nok blevet advaret om at det brændte på øen, men det mærkede jeg nu ikke noget til. Jeg var så også kun i selve byen..

.. samt et smut på naboøen Formentera.

Jeg sluttede med at sejle til Barcelona, og var der de sidste par dage.

Og jeg kunne jo ikke lade være med at slå et smut omkring Spanien mest besøgte turistseværdighed, Sagrada Familia- katedralen. jeg har været der flere gange før, men jeg skulle jo lige se hvordan det skred fread med byggeriet…

Så vidt jeg husker har de bygget på den kirke i snart 150 år, men det ser nu ikke ud til den bliver færdig foreløbig, om nogensinde.

Beklager at jeg ikke har skrevet noget på det sidste, men som bekendt bruger jeg mest min blog til at skrive om mine rejser, og lige nu sidder jeg bare hjemme i Lumby og har ikke så meget at skrive om.

Åh jo, jeg tager til Mallorca på søndag, men det er jo ikke nogen rigtig “rejse”. D.v.s. lidt er det trods alt, for jeg tager jo ikke på sådan en almindelig chartertur. Jeg har en billig flybillet til Palma, og en anden billig billet hjem fra Barcelona, og så regner jeg med at slå et slag rundt om Ibiza på vejen. Jeg er væk en god uges tid.

Noget helt andet er at min Libyen-tur ser ud til at gå i vasken. Viktors Farmor kan tilsyneladende ikke samle deltagere nok. Jeg vil jo også hellere gøre det på egen hånd, men det er vist i paksis umuligt for tiden. Nu spekulerer jeg så på om jeg skal rejse et andet sted hen i oktober måned eller jeg bare skal blive hjemme.

Jeg skal forresten lige undskylde overfor Jakob (tvilling). En kommentar som han har sendt i juni måned, har åbenbart ligget til “godkendelse” uden at jeg har opdaget det før nu. Jeg forstår ikke rigtig hvordan det er gået til, for jeg har ellers ikke indstillet min blog til at kommentarer skal godkendes først.

Det handlede om mulighederne for at tage til St. Helena, Ascension og Tristan da Cunha fra Sydafrika. Det nåede jeg jo så ikke i denne omgang, og havde heller ikke gjort det, selv om jeg havde nået at læse Jakobs kommentar mens jeg var i Sydafrika. Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke har planer om at forsøge at komme til disse øer på et tidspunkt. Det bliver bare ikke i år og det bliver ikke næste år. Men i 2012 må jeg jo kigge lidt på min økonomi og se havde der kan lade sig gøre!

Men tak for henvisningerne Jakob. Siden med Tristan da Cunha har jeg faktisk også selv fundet frem tidligere. Det sted står helt klart på min “ønskeliste”.

Foreløbig ser de øvrige fremtidsplaner sådan ud: November og december - USA og Mexico afsluttende med Midway Island og Kiritimati (juleøen) ude i Stillehaver. Omkring februar muligvis Egypten sammen med en god veninde. Ellers vel jeg i 2011 mest koncentrerer mig om forskellige steder i Asien. Jeg vil gerne nå mindst to ud af de tre lande jeg mangler, og så måske lidt Nordindien, Myanmar, Filippinerne, Japan eller…

Tja, der ikke noget der er særlig sikkert, og jeg ved så heller ikke om min Libyen-tur bliver definitivt aflyst eller den reddes på målstregen…

Tidligere har jeg skrevet lidt om mit besøg i Damanhur i Norditalien, men jeg synes lige jeg skylder at vise lidt fra resten af min tur gennem Alperne. Jeg har ikke de store oplevelser at fortælle om, men der er jo mange smukke byer og landskaber i det område, så hermed en mindre billedkavalkade

AOSTA (nordlige Italien):

LAUSANNE (Schweiz):

Luzern (Schweiz):

Stans (Schweiz):

Zürich (Scheiz):

Salzburg (Østrig):

Linz (Østrig):

Graz (Østrig)

Semmering (Østrig):

I dette smukke naturområde for foden af Alperne finder man…

Her ligger velkomstcentret for Damanhur, et spirituelt samfund med ca. 1000 beboere, hvoraf omkring halvdelen er rimeligt fastboende i området. De arbejde i små grupper på 10-12 stykker og med hver sit speciale.

Man kan få lov at overnatte ved velkomstcentret og studere området deromkring

Der var små høje som her for de fire “oprindelige” elementer: Jord, vand, luft og ild. (Denne var så vidt jeg husker for vand).  Og så var der søjler og figurer inspireret af de gamle grækere og egyptere….

… men af meget tvivlsom kunstnerisk kvalitet. Nogle steder i græsset var der også nogle spiraler man kunne gå igennem. En af dem skal f. eks. kunne styrke ens hukommelse, og andre skulle have diverse mere eller mindre healende egenskaber.

Jeg skulle først lige introduceres til området, før jeg måtte gå rundt på egen hånd, og pigen som viste mig rundt forklarede at Damanhur var bygget på et sted hvor der var samlet hele fire synkrone energilinier, ja hun gik endog så vidt som til at sige at Damanhur var et enrgicenter for alle beboede planeter!

Husene i området er alle dekoreret på en måde, der ligesom skal vise, at man er et samfund i pagt med naturen.

Alt det med at leve økologisk og i pagt med naturen lyder meget smukt, men alt det med energierne og de spirituelle kræfter stiller jeg mig stærkt tvivlende over for. Jeg var lidt skuffet over det jeg fik set den første dag, men jeg var nu også først og fremmest kommet for at se de underjordiske templer, og hvad det angik blev jeg ikke skuffet.

Damanhur blev grundlagt i midten af 70erne, og år efter år huggede man sig vej dybere og dybere ind i bjergsiden. Den stenart, man skal hugge sig igennem her, skulle være af en karakter som gør arbejdet lettere end normalt. Jeg fik at vide at det var fordi stedet ligger hvor den europæiske og den asiatiske plade mødes, hvilket jeg dog ikke kan få til at passe når jeg læser om pladetektonik. Her snakker man om en samlet eurasisk plade.

Jeg ville frygtelig gerne kunne vise billeder fra de underjordiske templer, men desværre var der forbud mod fotografering. Her er dog en oversigt over dem:

For at give en idé om dimensionerne kan jeg sige, at fra bunden af det nederste rum til kuplen på det øverste er der ca. 75 meter:

Alle rummene er meget smukt dekoreret, både loft, vægge og gulv. Det er af en hel anden kunstnerisk kvalitet end det jeg tidligere havde set. Det eneste der skæmmer det en smule er, at man rundt omkring absolut skal have plads til diverse små (generelt ikke særlig kønne) skulpturer produceret af alle mulige og umulige kursister som kommer til området.

Byggeriet var blevet påbegyndt uden tilladelse af nogen art og det blev holdt hemmeligt i 16 år, lige indtil der var en eks-damahurianer der sladrede (efter først at have forsøgt sig med pengeafpresning). Myndighederne ville først have det hele sløjfet, men efter voldsomme protester og med hjælp fra medierne lykkedes det til sidst at bevare det.

Arbejdet er iøvrigt ikke færdigt. Der hugges videre i klippevæggen og nye rum bliver tilføjet.

Til sidst skal det lige tilføjes at det ikke er en helt billig fornøjelse at besøge Damanhur. En rundvisning (som er obligatorisk) koster 66 euro, og størstedelen af pengene går til den videre udbygning af samfundet.

Jeg var bestemt ikke skuffet over besøget. Men Jordens 8. vidunder - som nogen har kaldt det (i øvrigt en vrøvlebetegnelse som er brugt om mange forskellige ting) - det er det ikke.

Lige en kort note for at bevise at jeg stadig eksisterer.
Jeg har været i Damanhur i Norditalien, et meget specielt sted som jeg lover st skrive noget mere om når jeg kommer hjem om 3-4 dage. Jeg vil gerne give mine synspunkter om stedet og de tanker der ligger bag i sammenhæng med de få billeder jeg kan vise (Det er desværre ikke muligt at tage billeder i det væsentligste område - den underjordiske del).
Efter at have besøgt Damanhur har jeg fartet lidt rundt i Schweiz og er nu i Østrig. Det skal jeg nok også vise lidt billeder fra når jeg kommet hjem.

For tre år siden afslørede jeg nogle rent statistiske målsætninger i forhold til mine rejser.

Siden har jeg egentlig ikke spekuleret så meget over det, hvilket jeg er meget godt tilfreds med. Det beviser jo bare at den målsætning som stadig er langt vigtigere for mig end noget andet, simpelthen er det at rejse og opleve så meget så muligt.

Men nu har jeg så alligevel kigget lidt på de gamle målsætninger:

Mål: 100 lande hvor jeg har rejst mindst en uge. I 2007 var jeg nået op på  91, i dag 95 (og om en god uges tid er jeg på 96, for så kommer Østrig med på listen).

50 lande hvor jeg har rejst mindst 14 dage. Her er jeg gået frem fra 45 til 49, og inden årets udgang skulle målet være nået (Mexico vil så være kommet med på listen).

Værre ser det ud med målsætningen om at der bør være mindst 25 lande hvor jeg har rejst i en måned. Her har jeg kun forbedret mig fra 14 til 16, så der er lang vej igen.

Målsætningen om at have overnattet i mindst 1000 byer som jeg kan sætte navn på skulle til gengæld kunne blive nået om 5 dage!
Her er jeg gået frem fra 864 til 996. Og efter at have tilbragt den kommende nat hjemme i Odense, regner jeg med de følgende nætter at besøge Torino, Aosta (i Norditalien) og to byer i Schweiz. I øvrigt har jeg en anden opgørelse der siger, at jeg allerede har overnattet i 1019 byer. de sidste kan jeg bare ikke sætte navn på.

Jeg fik også laver en målsætning om at der bør være mindst 150 lande hvor jeg har overnattet i mere end én by. I 2007 var jeg på 135 lande. I dag er jeg på 145, og ved årets udgang skulle jeg gerne være på 148 (med Østrig, Libyen og og Kiribati tilføjet).

Og hvad angår målet om at der skal være mindst 25 lande hvor jeg har overnattet i mindst 10 forskellige byer, SÅ ER MÅLET NÅET!!! idet jeg er gået frem fra 19 til præcis 25 lande!

Med målsætninger om at have overnattet på 200 øer er jeg gået frem fra 167 til 188 øer, og her forventes Mallorca, Ibiza, Djerba (i Tunesien), Kiritimati (juleøen) og Midway Atoll at blive tilføjet inden årets udgang.

En målsætning jeg - i modsætning til alt det andet - hele tiden har haft for øje, er naturligvis målsætninger om at have rejst i alle verden lande. I 2007 manglede jeg 15 lande, i dag mangler jeg 6 ( + Vatikanet hvis jeg skal følge DBKs 24-timers regel). Jeg har udtalt at jeg stiler efter at nå dette mål inden jeg bliver 65. Og det tror jeg stadig på kan lade sig gøre.

Jeg mangler vist lige at få afsluttet beretningen fra den min Afrika-rejse.
Men der er nu ikke så meget andet at sige, end at jeg - efter opholdet i Sydafrika - fløj til England og opholdt mig der nogle dage - primært i håb om at se en af Caroline Wozniackis kampe ved Wimbledon. Jeg er jo - som mange ved - en stor fan af Caroline.

At få billet til Wimbledon er dog lettere sagt end gjort. Jeg stillede mig i kø fra kl. 6.30 om morgenen. Man bliver pænt dirigeret igennem række efter række…

.. og da jeg efter 4 timer i køen nåede frem til billetsalget, måtte jeg konstatere at det ikke var muligt at få billet til den bane, hvor Caroline spillede. Jeg skulle åbenbart - som så mange andre - have haft telt med og lagt mig i kø fra dagen før.

Det lykkedes mig dog at komme ind på området og overvære nogle af kampene på de mindre baner…

At Caroline så  - helt uforståeligt - tabte den kamp jeg ville have overværet, er en fattig trøst. Jeg håber hun har mere held med sig i Farum i begyndelsen af august. Her har jeg nemlig billetter til kvart- og semifinaler..

Da jeg endelig kom tilbage til Danmark blev jeg på overraskende vis “tiljublet” og fotograferet af et par flinke damer, som jeg aldrig tidligere havde set - live.

.. Her er det dog endelig gået op for mig, hvem der er, nemlig et par blogger-venner, Irene Lundgaard og Tina Wishart, som tilfældigvis er på vej med fly i modsat retning.

Det er sidstnævnte som har taget ovenstående billede gennem glasruden. Jeg håber du tilgiver mig, at jeg har hugget det fra din blog, Tina!

De næste fire rejser er allerede i støbeskeen. Allerede tirsdag i næste uge sætter jeg mig på et fly til Milano. Målet er - i første omgang - at besøge “menneskehedens tempel”, Damanhur lidt nord for Torino. (anbefalet af nogle af min søsters spirituelle venner)
Derefter fortsætter jeg med at besøge nogle steder i Schweiz og specielt Østrig (som jeg har forsømt en smule) inden jeg flyver hjem fra Wien.

Og resten af året… Tja… der har jeg planer om bl.a. Mallorca, Ibiza, Libyen, centrale USA, nordlige Mexico, Hawaii, Kiritimati og Papahānaumokuākea (også kaldet Midway Atoll).

Midt under opholdet i Sydafrika valgte jeg at tage et par dage til Lesotho.  Det var der to årsager.  Dels var jeg ikke helt sikker på om jeg ved mit tidligere besøg havde været 24 timer i landet (som det jo kræves efter De Berejstes Klubs landetælleregler), og dels synes jeg selv at jeg burde yde landet lidt retfærdighed, og se noget mere end hovedstaden. (Og endelig var det også meget rart at komme lidt væk fra vuvuzela-larmen).

Så jeg tog straks ud til et af de smukkeste områder i landet, ved en lille landsby der hedder Malealea.

Der var mulighed for en ridetur i området, og en sydkoreaner som var ankommet til stedet samtidig med mig, ville gerne have en at følges med, så han lokkede mig op på hesten.

Og afsted red vi….

… op og ned ad bjergene….

… og jeg må tilstå at jeg ikke følte mig helt tryg ved situationen.

Men hesten var mere sikker på benene end jeg nok selv ville have været, så jeg kom både ud og op og ned og hjem igen.

Sydafrika var som besat af fodboldfeberen. Alt - simpelthen alt - syntes at handle om VM-fodbold. Til sidst blev man nærmest mærkelig tilpas, hvis man ikke - fra et eller andet sted - kunne høre lyden af en vuvuzela! Det var både lidt for meget og alligevel festligt.

Festligt var i hvert fald dette optog i Durban:

For en ordens skyld vil jeg lige supplere med lidt billeder fra andre byer jeg besøgte:

Pretoria (hvor jeg opholdt mig en stor del af tiden):

Prt Elizabeth:

- og til sidst Polokwane, hvor jeg egentlig godt ville have besøgt et nærliggende Game Reserve, men da det var plat umuligt at finde overnatning, opgave jeg det og måtte nøjes ned at betragte giraf-figuren i den lokale park…

Bortset fra Zanzibar, som jeg viste billeder fra i går, var det lidt tilfældigt og alt andet end planlagt, hvad jeg fik set i Tanzania.

En stor del af tiden blev brugt i busser fra by til by, afstandene og dermed rejsetiden var lidt længere end jeg havde forudset. Men det var altid et vældigt leben omkring busstationerne, og der var næsten ingen grænser for hvad der blev handlet ind igennem busvinduerne, ikke blot mad-og drikkevarer, men også sko, ure, spadserestokke, levende høns og meget andet har jeg set handlet.

Her lidt billeder fra nogle af de byer jeg kom igennem: Den første by jeg overnattede i - efter at have forladt Kenya - var Tanga ved nordkysten:

Jeg blev noget forbavset over at se dette skilt på mit simple hotel…

Der var godt nok sat skilt op på fem forskellige sprog, men at dansk var et af dem kunne godt overraske mig.

Og her så et noget anderledes slags skilt som jeg så ved en park i byen:

Ja, ja. Alt dræber. Selve livet dræber, men man har vel lov til at leve det…

Her billeder fra nogle af de andre byer:

Daar es Salaam:

Morogoro;

Iringa:

Mbeya: