Filippinerne 1985.               

Af uforklarlige årsager er den kasse lysbilleder jeg havde fra Filippinerne totalt forsvundet. Jeg kan derfor ikke præsentere noget billedmateriale.

Jeg landede i Filippinerne på vej til og fra Papua New Guinea og havde samlet ca. en uges ophold.                                                                                                    

Da jeg ankom silede regnen ned. Det var efterveer af en kraftig tropisk cyklon som netop havde hærget området. I lufthavnen tog jeg derfor straks imod det første (men - viste det sig - ikke det bedste) tilbud på et blive kørt til et hotel. I den slags situationen er det ekstremt vigtigt at have læst lidt på lektien i forvejen, så man kan lade som om, man har været i landet flere gange, udmærket ved ca. hvor langt man skal hen og nogenlunde kender taxapriserne!                                                                      

Jeg reddede mig ud af en lidt barsk - nærmest truende situation - ved at optræde selvsikkert, og ved at insistere på at blive kørte direkte til politiet, med mindre jeg blev kørt til et hotel i den af mig bestemte bydel og til en fornuftig pris.

Der var en ekstra person i bilen - noget jeg i øvrigt ikke burde have accepteret, og noget man altid bør undgå. Men denne mand steg nu ud af bilen og gik, hvorefter chaufføren vendte sig imod mig og sagde : "He´s a bad man, now I drive you  to your hotel!"  

Og det gjorde han, og efter hårde forhandlinger også til en absolut rimelig pris! 

 

2008-02-21 17:51:11

...